Producenter, der eksporterer elektronisk udstyr, motorer mm. til USA, skal sikre sig at deres etiketleverandør er certificeret til at levere UL-godkendte etiketter og thermo transfer farvebånd (ribbon) til produktmærkningen.
Denne certificering er nødvendig for at eksportørens produkt kan blive UL-godkendt og dermed sælges på det amerikanske marked. Og den har vi hos NPT. Ring eller skriv til os! Det er et kompliceret regelsæt, der i korte træk ser således ud:
Certificeret til at producere og levere ’UL Recognized Components’
Helt tilbage i 2000 og 2001 gennemgik Norris Print-Tech en omfattende kvalitetsvurdering fra Underwriters Laboratories (UL), der i Danmark repræsenteres af UL International Demko A/S. Målet var at blive certificeret til at producere og levere UL godkendte materialer til produktmærkning. Denne certificering (UL File No. MH27707) opnåede Norris Print-Tech, og den er løbende blevet vedligeholdt som én blandt meget få skandinaviske leverandører af udstyr og materialer til produktmærkning til det nordamerikanske marked.
Både producenten og de anvendte råvarer skal være godkendt
UL og dermed også alle eksportørerne af elektriske apparater til det nordamerikanske marked accepterer ikke blot at anvende etiketter/labels og thermo transfer farvebånd (ribbon) baseret på UL-godkendte råvarer. Selve produktionen af etiketterne skal således også udføres af en UL-certificeret leverandør. Og godkendelsen skal ikke alene omfatte de anvendte materialer hver for sig, men også den aktuelt anvendte kombination af etiketmateriale og thermo transfer farvebånd.
UL-godkendelsen omfatter hovedsageligt metalliserede, hvide og transparente polyester og PVC etiketmaterialer anvendt i kombination med testede og godkendte thermo transfer farvebånd.
UL International Demko foretager med jævne mellemrum inspektion hos Norris Print-Tech for at sikre sig, at produktionen af etiketterne og de anvendte råmaterialer til stadighed lever op til UL's krav.