Etikettering af små glas- og plastrør i laboratorier og farmaceutisk industri kræver i dag automatik for at blive udført rentabelt. Automatik sikrer desuden en pæn, ensartet etikettering, det i praksis er umuligt at eftergøre med manuel label-montering.
Fælles for de to Print & Apply enheder AXON 1 og AXON 2 er at labels printes og efterfølgende automatisk etiketteres rundt om glasset, så f.eks. 1D stregkoder let scannes på langs af glasset. Typisk printes der med sort thermo transfer farvebånd for at sikre et slidstærkt og spritfast robust print.
Investeringen i en AXON-printer er forholdsvis beskeden og derfor er løsningen velegnet til gennemførelse af f.eks. mindre prøve-produktioner o.lign.
AXON 1 anvendes til printning og etikettering af glas, der står på højkant (vertikal position). Typisk er det en robot eller cobot, der sørger for fødningen af glas til AXON 1, der printer og etiketterer enkeltvis. AXON 1 er en komplet special-enhed der er baseret på komponenter fra cab's smalle SQUIX 2P bord-labelprintere. Max labelbredde er 56 mm. Labelhøjden afpasses til aktuel rørdiameter.
AXON 2 applikatoren består teknisk set af en SQUIX 4MP bordprinter påmonteret AXON 2 applikatormodulet, hvor emnerne printes og enkeltvis etiketteres liggende (horisontal position). Afhængig af bestykning kan der arbejdes med labelbredder helt op til 110 mm. Også her vælges labelhøjde, så den passer til den aktuelle rørdiameter.
VIDEO: Print & Apply etikettering af reagensglas med AXON 1
Til AXON 1 fås bl.a. en stregkode-verifier, der kan teste læsbarheden af 1D-stregkoder (Good/Bad read). Et metalcover fås også til AXON 1, hvor AXON 2 med sin bordprinter-grundkonstruktion er født med cover. Til begge AXON-enheder fås applikator-interface, der er nødvendig når enheden skal snakke sammen med robotter, sensorer og transportører, der sørger for fødningen af emner til AXON-enheden.
Mere info
Datablad, cab AXON 1 og AXON 2
Læs mere: