Med sin A serie (A2+, A4+, A4+M, XD4M, A6+ og A8+) har cab bygget videre på sin genistreg af en helhedsløsning som i sin tid blev introduceret i form af cab A3/A4/M4/A6/A8 modellerne. Der er tale om en i alle detaljer gennemtænkt og meget alsidig printerserie med en identisk opbygning på tværs af hele serien uanset den maksimale printbredde/printopløsning/printhastighed, printerkommandosprog samt options.
Med en printbredde på 216 mm (A4+ bredde) er cab A8+ den naturlige printer til mærkning af f.eks. olie- og kemikalietønder.
A+ modellerne er industrielt robuste, men samtidig enkelt konstruerede printere, hvor der virkelig er tænkt på brugervenlighed og let tilgængelighed mht. isætning af etiketmaterialer og thermo transfer farvebånd, vedligeholdelse samt montering af et usædvanlig bredt udvalg af options.
Et eksempel på den brugervenlige konstruktion er, at de mest brugte betjeningsskruer er markeret med grøn og de sjældnere brugte betjenings- og justeringsskruer er markeret med rød. Desuden kan brugeren selv montere de fleste options uden brug af værktøj.
Printerne accepterer både indad- og udadrullet farvebånd.
Alle A+ serie printerne er udstyret med den kraftige 32-bit 266 MHz ColdFire/Taktrate processor og 64 Mb RAM. De reagerer således lynhurtigt, når data sendes til printerne, også når de betjenes via Windows-driver. Med det standardmonterede ethernet-interface for netværksopkobling kan printerne overvåges og konfigureres på afstand via deres IP-adresse. USB-interface er desuden standard, og parallel-interface fås som option.
Printning sker fra etiketsoftware, via Windows-driver eller direkte med printerkommandosproget J-script fra økonomi-/ERP-system såvel som stand-alone med direkte scanner-/tastaturinput.
Printeren leveres som standard med cabLabel S3 Lite, som er cab's egenudviklede labelsoftware.
Mere info
Læs mere:
![]() | ![]() ![]() ![]() ![]() ![]() ![]() ![]() ![]() ![]() |