En del kunder vil gerne have f.eks. deres logo i farve på typeskilte, kollilabels osv. Dvs. et fortryk, der skal gå igen for hver label samtidig med der printes variabel information i sort med en almindelig labelprinter.
Med fortryk opnås generelt en bedre kvalitet i farven, end det kan opnås med almindelige labelprintere, og farver kan også gengives mere nøjagtigt og dermed korrekt i forhold til ønskede specifikationer. Dertil er fortrykte/færdigtrykte labels ofte en mere rentabel løsning end at forsøge at printe komplet i farver selv.
Vi producerer fortrykte labels i serigrafi, flexotryk eller digitaltryk afhængig af opgaven og kravene til farvernes holdbarhed. Fortrykt grafik såsom logoer kan være i spotfarver efter Pantone-skalaen eller det kan være udført med CMYK-farver.
I nogle tilfælde, hvor labels kun skal anvendes sjældent, anses det ikke for rentabelt at investere i hverken en labelprinter eller i den nødvendige tid til at lære at betjene sådan en løsning.
Til de situationer har vi en afdeling for 100% færdigtrykte etiketter. Vi printer al tekst, stregkoder og grafik således at du modtager en etiket der er klar til montering. Etiketterne printes typisk i Thermo Transfer etiketprintere ud fra de designs, som du godkender før printning. Variable data, grafik, etc. leverer du til os i et anvendeligt format.
Mere info
Lillian Gregersen
Medier - labels og farvebånd, ordrebehandling
Berit Moalem
Medier - labels og farvebånd, ordrebehandling
Tina Kristensen
Medier - labels og farvebånd