26-08-2024
Den populære kablede DS4608 scanner til både 2D koder og 1D-stregkoder har længe været på ønskesedlen i en trådløs udgave. Det ønske er nu indfriet fra Zebras side med en alsidig scanner der både kan betjenes almindeligt trådløst og kan fungere som presentation scanner (håndfri scanning). Desuden fås en særlig DPE-udgave til de vanskelige koder, der f.eks. er graveret direkte i metal eller plastik. Samtidig ser vi DS4678 som en realistisk afløser for de trådløse LI4278 scannere til 1D-stregkoder.
Vi glæder os derfor til at komme i gang med disse trådløse 2D scannere, der kan betjenes enten trådløst eller som presentation scanner, hvis udgaven med presentation cradle (base) vælges. Presentation scanning er lig med håndfri scanning, hvor emnet holdes ind foran scanneren, der står op i sin cradle og automatisk læser, når den mærker noget bevæge sig foran. Det giver brugeren god fleksibilitet til at indrette datafangstrutinerne efter forskellige typer opgaver.
Scanningsafstanden er op til over 1 meter afhængig af koden og dens skalering, som vi kender det fra den kablede udgave. Scanneren såvel som basen afgiver lydsekvens, hvis brugeren bevæger sig uden for basens rækkevidde, så brugeren er klar over hvis data aktuelt ikke kan afleveres. Basen har også en pagerknap, så man via lyd og lyssignal kan finde en scanner, der er blevet væk.
Trådløse netværk kan være hårdt belastet med trafik rundt omkring. Her kan DS4678-scannerens WiFi Friendly mode komme til sin ret, ved at man lader scannerens Bluetooth-kanaler undgå de kanaler, som WiFi-netværket også benytter. Det giver en væsentligt reduceret risiko for kollision mellem de to radioteknologier og dermed mere stabil drift.
Samtidig med den trådløse scanner, har Zebra også udvidet programmet med både en kablet og en trådløs udgave til små stregkoder og DPM-koder, der f.eks. er lasergraveret direkte i plastik eller metal. I sådanne situationer er kontrasten mellem 2D-koden og baggrunden typisk ikke ret god, og det kræver en lidt anderledes scanneroptik.
Vi har således store forventninger til DS4678 scanneren som både skeler lidt opad og nedad i Zebras program. Bl.a. ser vi den som en oplagt, moderne afløser for de trådløse LI4278 scannere til 1D-koder. Dels fordi DS4678 jo også klarer 2D-koder, dels fordi batteriteknologien er den moderne med Li-Ion batterier, der har en god holdbarhed.
Læs mere om DS4678 på produktsiden HER.