05-08-2019
Så kom den endelig - farve-labelprinteren, vi har ventet på i årevis. En materialemæssigt særdeles alsidig printer fra AstroNova baseret på den robuste laserprint-teknologi (elektrofotografisk printning med toner).
Vi oplever klart, at laserprintteknologien byder på nogle fordele i forhold til inkjet-teknologien, der hidtil har stået som den eneste tilgængelige farve-labelprintteknologi blandt labelprintere til udstansede labels i ruller.
Du kan byde en QL-300 nærmest hvad som helst i labelmaterialer - mat papir, blank papir, kunststofmaterialer (herunder transparente), rustikke indfarvede overflader med struktur osv. Der er ikke som ved inkjet-teknologien behov for en særlig, fordyrende coatning af labeloverfladen for at kunne modtage printet ordentligt.
QL-300 præsterer en tæt-på-fotografisk printkvalitet, selv i den "ringeste" 600x600 dpi opløsning. Der forekommer ikke det "grynede look", man ellers ofte oplever på inkjetprintede labels.
Den særlige 5-farveudgave af QL-300 printer med CMYK procesfarverne + hvid. Det er en afgørende teknik for at opnå fuldt klare, dybe farver, at labelprinteren først med den hvide toner danner en hvid baggrund oven på den kulørte labeloverflade, inden motivets egentlige farver lægges på.
Endnu en stærk feature er det robuste print, der opnås med laser-teknologien.
Med en QL-300 har du således for alvor adgang til dit eget lille in-house labeltrykkeri.
Læs mere på produktsiden for QL-300.