Overskrift:

Interessen for RFID-løsninger breder sig

Dato:

22-05-2023

Kort tekst:

RFID-baseret produkt- og kolli-logistik er ikke en helt ny teknologi. Den mere udbredte anvendelse af RFID har imidlertid ladet vente på sig gennem årene, både pga. prisniveauet på RFID-løsninger og fordi udvalget af hardware, specielt på læsningssiden har været lidt begrænset i mainstream modeller og mærker. Vi oplever nu at interessen for alvor er der og løsningerne er i dag mere tilgængelige end nogensinde.

Billede:
Interessen for RFID-løsninger breder sig
Nyhed:

Motivationen for at bringe RFID i spil til vareopmærkning og logistik bunder i ønsket om mere effektivitet, end stregkodebaseret logistik kan tilbyde. En RFID-label kræver ingen visuel kontakt til læseren for at blive fanget. Desuden er det muligt at multiaflæse mange emner stort set simultant i modsætning til stregkoder, der skal læses en for en.

Det giver hurtigere og dermed mere effektiv produktsortering og mere præcis sporbarhed baseret på flere ubemandede datafangstpunkter i forhold til det der typisk kan opnås med stregkoder.


Den opnåelige tidsgevinst er naturligvis attraktiv i mange forskellige brancher og situationer, f.eks.:

  • Waste Management (automatisk aflæsning af affaldscontainere der tømmes/håndteres/vedligeholdes)
  • Inventar/Asset Management (registrering og optælling af inventar)
  • Værktøjsmærkning og ind-/ud-registrering
  • Warehousing (logistikkasser i f.eks. detail, kolli- og pallemærkning og tracking)

En business case skal altid opstilles, ikke mindst ved RFID-projekter. Opnår vi den ønskede effektivitets-forbedring, herunder evt. reduceret svind og færre logistikfejl i forhold til den økonomiske indsats ved investeringen?


Den tekniske del af business casen er mindst lige så afgørende. RFID er noget ganske "levende" teknologi. En RFID-læser fanger i princippet alt - og dermed nogle gange også emner, det ikke var hensigten at registrere. Kan vi i praksis styre/afgrænse aflæsningen eller aflæsningsområdet (long/short range, anvendt power i læserne, metalafskærmning mv.), så alt det relevante - og kun det relevante registreres?

Væske- og metalholdige produkter hæmmer RFID-læsning. Det betyder kortere læseafstande og større risiko for missede emner i en batch-læsning. Samme effekt har metal i omgivelserne, f.eks. stålhylder på et lager.

Labels og evt. thermo transfer farvebånd skal også kunne fungere på produktet mht. klæbeevne og holdbarhed af både selve labelen og printet. Den ønskede størrelse på labels og selve labelmaterialet skal nødvendigvis munde ud i et eller flere anvendelige RFID-inlays til opgaven. Det er ikke nødvendigvis en selvfølge.


ZT610-RFID-interior_1000PixEn samlet RFID-løsning vil typisk bestå af en eller flere RFID labelprintere som f.eks. de små Zebra ZD621R eller de større ZT411 og ZT610 printere.

ZD621R_240x172

Zebra RFD40 - 03RFID datafanst kan f.eks. ske med Zebras RFD40 eller den mere industrielle RFD90 enhed, hvorpå der kan monteres en Zebra håndterminal, eller enheden kan kommunikere sine data via Bluetooth direkte til andre enheder. RFID-labels_CloseUpUndertiden bruges også en simpel kabel eller Bluetooth RFID-læser ligesom deciderede RFID Gates ofte må tages i anvendelse for autolæsning er alle de emner, der passerer.


Dernæst har vi selve RFID-labelen, der kan have mange forskellige udseender og former afhængig af kravene til læsning og produktets beskaffenhed iøvrigt. Nogle RFID-labels har f.eks. RFID-inlays udviklet til specielle situationer for f.eks. læsning på høj afstand, læsning tilpasset særligt produktindhold, særligt vanskelige aflæsningsforhold eller for læsning på metaloverflader.


Sidst, men ikke mindst er der den softwaremæssige management af løsningen - både skrivning af de relevante data på labels/RFID-chips og læsning og behandling af den store mængde læsninger.


Mød os på vores stand på konferencen RFID & IoT in the Nordics den 7. Juni 2023 på IT Universitetet i København og få en hands-on snak med os om dine RFID-ambitioner.

Mere info om konferencen og registrering/billetter: www.aidcdk.org/rfid-iot-in-the-nordics-2023


Seneste Nyt

Kontakt os

All Zebra certificatesHoneywell_Gold_74pixlogo-ram_74pixBarTender Logo_RGB_74pxLogo-cab_74pixDatalogicPlatinumPartner_142x74pixlogo-codesoft_74pixNICELABEL-logo_74pixCipherLab

Norris Print-Tech A/S | info@npt.dk | CVR-nr. 25100573

Sofiendalsvej 81 | DK-9200 Aalborg SV | Tel. +45 98 18 17 77

Gydevang 2F | DK-3450 Allerød | Tel +45 70 27 25 54

Indstillinger for cookie-samtykke