cab A1000
Allerede i 2004 lancerede Norris Print-Tech cab's nye A1000 printer-applikator, der er en let og fleksibel standard etiketteringsenhed til sammenbygning med de allerede velkendte cab A3/A4/A4+ etiketprintere. A1000 applikatoren er blevet særdeles godt modtaget af vore kunder og er allerede i drift i en lang række forskellige virksomheder.
Overkommelig investering
Prisniveauet på cab's A1000 printer-applikatorløsning er fordelagtigt i forhold til andre systemer på markedet. Det kan lade sig gøre, fordi selve applikatorenheden er konstrueret og fabrikeret af cab selv og fuldt integrérbar med cab's bestående A3/A4/A4+ printerserie, både hvad angår montering og firmware/ styring. Der er ikke behov for PLC'er eller andre eksterne styreenheder og monteringsdele.
Etiketpåsætning på 3 forskellige måder
cab A1000 applikatoren findes i 3 udgaver afhængig af det produkt, der skal mærkes.
Den typiske etiketpåsætning er stempelpåsætning (tamp), hvor en vakuumfod modtager etiketten fra den tilknyttede printer og stempler etiketten ned på emnet. Er emnet i bevægelse under påsætningen, vil man typisk vælge Blow-on (påblæsning) eller Roll-On etikettering.
Let at integrere
En cab-printer med A1000 applikatorenhed er så kompakt, at den umiddelbart kan indsættes i en lang række eksisterende produktionslinier. Enheden kan monteres på et mobilt stativ, så enheden kan flyttes rundt alt efter hvor i produktionen, der er behov for automatisk etikettering med variable informationer. Vakuumfoden kan bevæge sig op til 150 mm neden for selve printer-applikatorenheden.